Studentermedarbejder til Miljømærkning Danmark

Vil du være med til at arbejde for en mere bæredygtig fremtid? I Miljømærkning Danmark søger vi lige nu en studentermedarbejder med interesse for miljø og bæredygtighed, som brænder efter at omsætte sin viden til praktisk erfaring. 

For en bæredygtig fremtid

I Miljømærkning Danmark er vi ansvarlige for Svanemærket og EU-Blomsten, og vi samarbejder hver dag med virksomheder, forbrugere, private og offentlige virksomheder om at skabe en bæredygtig fremtid. Vi er en branche i stærk vækst, og Svanemærket og EU-Blomsten har stor bevågenhed i samfundet. Vores mål er at gøre det enkelt for forbrugere og virksomheder at vælge miljørigtigt.

For at imødekomme den stigende interesse for miljømærkerne og sikre miljømærkernes fortsatte vækst søger vi en studentermedarbejder, som vil være med til at arbejde for en bæredygtig fremtid. Som vores nye studentermedarbejder vil du være tilknyttet Certificeringsafdelingen og primært arbejde med emner indenfor brancherne byggeri, tekstiler og møbler samt en række serviceområder. Certificerings-afdelingen består af en række motiverede og fagligt dygtige medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Løgstør og Nordhavn. Stillingen som studentermedarbejder er placeret i enten Løgstør eller Nordhavn.

Om jobbet

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i:

  • Markedsovervågning, identificering og rapportering af Svanemærket markedsføring
  • Organisering og gennemgang af dokumentation til godkendelse af produkter og råvarer
  • Behandling og godkendelse af materialer i databasen
  • Øvrige forefaldende opgaver af administrativ karakter

 Arbejdstiden er ca. 8-12 timer om ugen, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til. studie, eksamener og ferie. Efter oplæringsperioden er der ligeledes mulighed for hjemmearbejde nogle gange. 

 Om dig

Vi forestiller os, at du som minimum er et år inde i din uddannelse med faglig relevans inden for fx miljø, miljøplanlægning, miljøteknik, en byggeteknisk retning med fokus på bæredygtighed og miljø eller på anden vis har snuset til bæredygtighed gennem din uddannelse, herunder at du har interesse for miljø og bæredygtighed.

Vi forventer, at du

  • har gode it-kompetencer og er hjemmevant i Office-programmerne
  • kan arbejde selvstændigt
  • har en veludviklet sans for orden og systematik uden at gøre tingene vanskeligere, end de er
  • tænker løsningsorienteret og skaber værdi for både vores sagsbehandlere og kunder
  • taler og skriver godt dansk og engelsk og forstår de skandinaviske sprog
  • er god til at samarbejde og sætter en ære i at overholde deadlines, samtidig med at du leverer kvalitet

Noget om Miljømærkning Danmark som arbejdsplads

Vi tilbyder en arbejdsplads i et engageret, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er påvirket af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. Vi har kontor i både Nordhavn og Løgstør.

Noget for dig

Så send os din ansøgning og dit cv via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag den 28. juli 2024, men vi behandler og vurderer ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakt afdelingschef Frederik Gudi Sommer-Gleerup på tlf. +45 21682789 eller mail fsg@ecolabel.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Miljømærkning Danmarks arbejder for en grøn omstilling hos forbrugere, virksomheder og indkøbere. Vi behandler ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at certificere deres produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten og er en uafhængig kontrolinstans. Gennem marketing og kommunikation motiverer og uddanner vi vores målgrupper til handling, og samarbejder nordisk og internationalt med at udvikle de kriterier, som miljømærkede produkter og services skal leve op til.

Miljømærkning Danmark har kontor i København og i Løgstør, og er en del af Fonden Dansk Standard.

www.ecolabel.dk

Frist:
Kontaktperson:
Frederik Gudi Sommer-Gleerup Afdelingschef +4521682789 fsg@ecolabel.dk
Stillingstype: Studentermedhjælp
Miljømærkning Danmark
Göteborg Plads 1 · 2150 Nordhavn │ Fischersgade 56 · 9670 Løgstør
DK-2150 Nordhavn